5G bredbånd – Alt du skal vide om verdens hurtigste netværk

5G er verdens hurtigste forbindelse af trådløst internet, og kommer til at ændre hele måden vi bruger internettet på i dag. Men kort sagt, så er 5G den femte generation af trådløst internet, som vi kender det i dag.

Hvis du gerne vil have fiberagtige hastigheder uden den højere pris, eller lynhurtigt internet i områder som ikke har det i dag, så er 5G WiFi måske noget du bør kigge nærmere ind i.

Mens det ikke er tilgængeligt særligt mange steder endnu og primært er i testfasen, så er der faktisk mulighed for at bruge 5G derhjemme når det bliver rullet ud i hele landet.

Hvad er 5G?

Ligesom du får din trådløse internetforbindelse igennem 4G i dag, så kan du modtage 5G igennem forskellige frekvenser som dine trådløse enheder kan modtage, enten igennem WiFi via din mobile router eller via din mobiltelefon som modtager 5G signalet. Med 5G kan du også få leveret Wifi.

5G WiFi er kort sagt WiFi som giver dig internetadgang fra 5G trådløse internet. Når du får 5G signal hjemme hos dig, så kan du få dit WiFi igennem en WiFi trådløs router (eller en speciel ny 5G router), som giver dig internet i dit hjem, lige præcist som du har det i dag.

Hvorfor få 5G internet?

5G internet kan være en god ide at få, af ret mange årsager. Til at starte med, så er det virkeligt hurtigt! Det er mindst 10 gange hurtigere end 4G og sandsynligvis hurtigere end de kabel baserede internetforbindelser og nogle eksperter estimere at download hastigheden potentielt kan blive op imod 1000 gange hurtigere end 4G.

5G hastighed – Så hurtigt er det

Et andet aspekt ved 5G hastigheden, er at det har ekstremt lav latency som betyder at der er virkeligt lav forsinkelse på internettet. Det betyder at alt du laver på internettet, vil gå langt hurtigere end du oplever i dag. Det er ting som eksempelvis at downloade filer, dele data, uploade videoer, spille online, streame film osv.

Hastigheden på 5G kan teoretisk blive op imod 20Gigabit (TDC har lavet tests som indtil videre har været oppe på 1,9Gigabit i sekundet) hvor hastigheden på 4G forbindelsen er på omkring 40 megabit i sekundet.

Fordele ved 5G

5G er en helt ny teknologi som kommer til at ændre den måde vi bruger vores netværk på i dag. Det er ikke fuldt ud færdigudviklet endnu, men der alligevel en del viden som vi allerede har omkring 5G. Hvis alle forventninger bliver indfriet når det bliver lanceret til forbrugere, så vil disse fordele være gældende ved 5G netværket:

  • Mere stabilt – 5G netværket kommer til at blive betydeligt mere stabilt end 4G netværket er.
  • Større båndbredde – Der kommer en bedre båndbredde på 5G netværket, som betyder at der er mulighed for at være endnu flere brugere på nettet af gangen, uden at det påvirker hastigheden. Dette kan tydeligt mærkes til festivaller hvor der er mange brugere samlet på ét sted.
  • Mindre forsinkelse og hurtigere hastigheder – Når der kommer til at være en forsinkelse på helt ned til 1 millisekund og download hastigheder på op imod 20 Gigabit i sekundet, så vil dette 5G bredbånd kunne måle sig eller være bedre end det bredbånd vi har med kabler i hjemmet med både fibernet eller bredbånd igennem kobbernettet. 
  • Ny teknologi – Mulighed for ny teknologi til selvkørende biler og lignende, grundet de lave svartider som er ned til 1 millisekund.

Det betyder også at denne nye internetforbindelse kommer til at kunne erstatte vores almindelige bredbåndsforbindelse med kabel, da det bliver langt hurtigere og endnu mere stabilt end vi er vant til.

Download hastighed

Den næste generation af mobilt netværk kommer til at være 5G, som tilbyder download hastigheder som er lynhurtige og forventes at komme helt op og ramme mellem 10gigabit og 20gigabit i sekundet, som betyder at du kan download en hel HD film på mindre end 1 sekund. Nogle estimater er mere konservative, men de fleste eksperter er enige om at 5G er minimum 10-20 gange hurtigere end 4G.

De nedstående tal, viser hvor meget hurtigere 5G er i forhold til de eksisterende netværk. Faktisk er 3G og 4G hastighederne som du kan se nedenfor bare den standard man forventer, men ikke nødvendigvis det der er opnåeligt i den virkelige verden, hvor hastighederne i download kan variere afhængig af hvor du befinder dig.

3G download – 384 Kilobit i sekundet

4G download – 100 Megabit i sekundet

5G download – 1-10 Gigabit eller mere.

For at give et billede af hvor hurtigt 5G bliver, så er 1 Gigabit i download det samme som 1000 MB i sekundet, hvilket er lynhurtigt.

Upload hastighed

Estimeret upload hastigheder på 5G er ikke lige så hurtigt som 5G download, men du vil kunne uploade data med mange Gigabits i sekundet, og sandsynligvis op til 10 Gigabit i sekundet.

Den præcise upload hastighed vil naturligvis hænge sammen med download hastigheden og uanset hvad download hastigheden er, så vil upload hastigheden være være langsommere, og sandsynligvis halvdelen af download hastigheden.

Upload forsinkelse (latency tid)

3G upload – 60 milisekunder

4G upload – 50 milisekunder

5G upload – 1ms (teoretisk set)

Latency er hvor lang tid der går fra at netværket besvarer en efterspørgsel, hvilket kan være hvis du eksempelvis forsøger at afspille en sang eller en video, eller komme ind på en hjemmeside. Den skal besvare efterspørgslen inden den overhoved begynder at hente siden, hvilket kan lede til mindre ventetider og potentielle langsomme svartider når man spiller online spil.

Hvorfor er 5G bedre end 4G trådløst internet?

De fleste udbydere der implementerer 5G netværk, bruger båndbredde med højere frekvenser end hvad der bliver brugt til 4G. Dette åbner op for mere trafik på netværket, hvilket givere hurtigere hastigheder og mere kapacitet, til at give alt der er beskrevet længere oppe.

5G giver også mere fokus end 4G. Det betyder at radiobølgerne giver en mere koncentrerede stråle som kan ramme direkte til specifikke brugere med lynhurtige hastigheder, som er præcist hvad du gerne vil have med et trådløst internet derhjemme.

Hvornår kommer 5G i Danmark?

Det er svært at spå om præcist hvornår 5G kommer i Danmark, men der er allerede blevet lavet en del tests af både Telenor og TDC på deres begyndelse af 5G netværket. Dog skal vi ikke forvente at se 5G netværket i Danmark før vi kommer til år 2020. Hvornår vi får 5G i 2020 afhænger af hvornår de nødvendige frekvenser bliver frigivet.

TDC har dog lavet forskellige pilotprojekter og demoer i både 2018 og planlægger at lave flere i 2019 og det samme gør Telenor, men de kan ikke fortælle præcist hvornår det bliver udrullet endnu.

Udbydere

Der er stille og roligt begyndt at være et kapløb omkring hvilken udbyder der kommer først med 5G netværket i Danmark. Der er nemlig utroligt meget ny teknologi der skal stables på benene og netværk der skal opgraderes, så den udbyder der kommer først med 5G, er også den der løber med en hel masse nye kunder fra de andre udbydere.

5G fra TDC

TDc har udmeldt til pressen, at de ønsker at være de første udbydere af 5G netværket i scandinavien og de har allerede haft en del demoer og pilotprojekter med 5G forbindelsen som en af de første udbydere. De vil i løbet af 2019 udvælge en række virksomheder der får lov at teste deres nye 5G netværk.

De har på deres 5G netværk p.t. en hastighed på helt op til 1,9 Gbit i sekundet, som er det samme som 1.900 Mbit i sekundet. Det er 65 gange hurtigere end den gennemsnitlige internethastighed på TDC’s 4G netværk. Det betyder at man med deres 5G netværk kan downloade en 4K film på 100 GB, på 7,4 minut, hvor det normalt ville tage 7,4 timer over 4G netværket.

Telefoner

Selvom 5G forbindelsen er godt i gang med at blive udviklet og udrulle, så kræver det at man har en smartphone der også kan understøtte disse nye frekvenser. Der findes ikke særligt mange telefoner der i dag kan udbytte disse lynhurtige hastigheder på 5G netværket med deres nuværende telefoner, men de kommende telefoner der bliver lavet vil i fremtiden alle kunne understøtte 5G forbindelsen.

Sidst i 2018 annoncerede motorola at deres Moto Z3 har mulighed for at modtage 5G-signalet, hvilket betyder at det er den første telefon der kan modtage 5G, dog kun i USA til at starte med.

Samsung kommer også med deres mulighed engang i år 2019 sammen med OnePlus.