Sådan får du internet i sommerhuset (2024)

Ferier er fantastiske til at komme væk fra en stresset hverdag, men det betyder ikke at du har lyst til at være fuldstændig ude af kontakt med omverdenen. Hvis du vedligeholder en forbindelse til internettet, så betyder det at du kan nyde det lokale område og afslappende omgivelser med en sikkerhed om at du kan vedligeholde dit normale liv mens du er i sommerhus. Der er nemlig efterhånden mange sommerhusejere og generelt folk der tager i sommerhus som gerne vil have internet i sommerhuset. Derfor er en af de store spørgsmål, hvordan man kan få internet i sommerhuset hvis der f.eks. ikke er lagt en kabelbaseret internetforbindelse som der meget sjældent er i sommerhusområder.

På denne side vil vi gennemgå mulighederne for hvordan du kan få internet i sommerhuset uanset hvor i landet sommerhuset befinder sig.

Mobilt bredbånd til sommerhuset

Som tidligere nævnt, så er mobilt bredbånd noget af det mest brugte til et sommerhus, da der som regel aldrig er gravet kabler ned til bredbånd eller fiber internet. Der er også flere grunde til at man bruger et mobilt bredbånd til sommerhuse og en af de andre grunde er, at med et mobilt bredbånd så kan du medbringe dit mobile bredbånd hjemmefra og også bruge det når du kommer hjem fra sommerhuset igen, mens du med normalt bredbånd skal betale for noget du kun bruger få gange om året og derved smider penge væk hver eneste måned. På den måde får du mere for dine penge.

Hvorfor skal man have internet i sommerhuset?

Nu om dage så er folk forbundet med internettet hele tiden, og det er ikke anderledes selvom man er i sommerhus eller på ferie generelt. Derfor begynder flere og flere også at få internet i sommerhuse fordi de på den måde kan nyde at være afsted på ferie og komme væk fra det hele, men også være forbundet med omverdenen. Derudover så er der også flere der begynder at se film på nettet igennem streaming tjenester såsom viaplay, netflix og lignende, hvilket alt lige fra børnefamilier til kærestepar og pensionister gør brug af.

Kan jeg få billigt internet i mit sommerhus?

Der er stort set alle steder i Danmark mulighed for at få noget billigt internet i dit sommerhus, dog afhænger prisen naturligvis af hvor stort dit behov er. Det er også vigtigt at nævne at hastighederne også variere en del afhængig af hvor sommerhuset du enten ejer eller har lejet er placeret i landet. Hvis du gerne vil have noget billigt internet i dit sommerhus, så er det vigtigt at du undersøgermulighederne og måske også spørger de andre naboer hvad de gør. Men som udgangspunkt så er det billigste internet i et sommerhus det mobile bredbånd, som langt de fleste som benytter sig af sommerhuse, også vælger, både fordi det er billigt men også fordi det som regel er den eneste måde at få internet i sommerhuset.

Tag internet med i sommerhus

Det kan også være at du i dag derhjemme har et mobilt bredbånd med en 4G router som du bruger i stedet for at have normalt kabelbaseret bredbånds- eller fiberforbindelse. Hvis det er tilfældet, så kan du faktisk bare tage din router ud af stikkontakten og tage internet med i sommerhuset, uden at skulle ud og finde nye muligheder. Der er flere og flere der har en langsom bredbåndsforbindelse og derfor har valgt det mobile bredbånd i stedet, så hvis det er dig, så kan du faktisk tage internet med i sommerhus helt uden at det koster ekstra.

Kan man sætte internettet i sommerhuset på stand by?

Hvis man har bredbånd gravet ind i sit sommerhus, så kan man i nogle tilfælde få mulighed for at sætte sit internet på standby, hvor man i en periode betaler mindre, fordi man ikke bruger internettet.

Den eneste udbyder i Danmark der tilbyder dette på nuværende tidspunkt er Stofa, som giver dig mulighed for at sætte dit sommerhus bredbånd på stand by i op til 6 måneder. Det kan du dog maksimalt gøre én gang per kalenderår, hvilket altså betyder at det ikke er muligt at gøre i et helt år af gangen. Det kræver dog at det er et sommerhus, da man kun kan gøre dette i sommerhusområder.
Hvis du vil sætte dit internet i dit sommerhus på standby i 6 måneder, så koster det 199 kroner i et engangsgebyr.

Hvordan får man wifi i et sommerhus?

Hvis du gerne vil have wifi i sommerhuset, så er det faktisk en ret let opgave. Med et mobilt bredbånd kan du nemlig benytte en mobil bredbåndsrouter eller en Mi-Fi router som stort set alle udbydere også sælger sammen med deres datakort og simkort. Med en mobil bredbåndsrouter eller en Mi-Fi router så kan du faktisk dele internettet og derved få wifi som du er vant til derhjemme. Ofte så ligner disse routere faktisk også den du måske har stående derhjemme, men forskellen er bare at du i stedet for at modtage internettet til routeren igennem et kabel, så sætter du dit datakort/simkort i routeren og kobler den på strøm og vupti, så har du wifi i dit sommerhus. Når du har fået wifi i dit sommerhus, så kan du koble både computere, mobiltelefoner, ipads og tablets på routeren på én gang ligesom man normalt gør når man er på wifi.

Sådan får du internet i sommerhuset
Trådløst internet i sommerhuset

Hvilke muligheder er der for internet i sommerhuse?

Som nævnt længere oppe, så er mobilt bredbånd nok den bedste mulighed for at få internet i sommerhuset, men der findes faktisk også et par muligheder for at kommet på internettet når du er i sommerhus. Jeg vil lige beskrive de forskellige muligheder og komme med fordele og ulemperne.

1.      USB dongle

Denne løsning er mest beregnet til hvor du har en bærbar computer og ønsker internet på denne ene enhed i dit sommerhus. Den kan nemlig kun benyttes af en enkelt person og enhed af gangen.

Fordele:
  • Fylder ikke særligt meget
  • Kræver ingen opsætning, ’’plug and play’’
  • Normalt den billigste mulighed
Ulemper:
  • Maksimalt én bruger af gangen
  • Kan kun bruges på bærbare computere eller enheder med USB (ingen ipads, tablets og lignende)
  • Lille enhed med mindre antenne og derved er signalet ikke altid optimalt med den

2.      Trådløs router

Denne løsning er den som de fleste vælger når de er på jagt efter noget internet man kan tage med i sit sommerhus. Årsagen er også meget simpel. Der er adgang til flere brugere på én gang, hvilket gør at alle brugere kan logge på wifi og bruge internettet.

Fordele:
  • Når man vælger en trådløs router, skal man ofte også bruge en større datapakke hvilket ofte gør at udbyderen enten giver den trådløse router med gratis eller meget billigt.
  • Mange brugere kan bruge den på én gang
  • Det kan sættes til alle steder hvor der er strøm
Ulemper:
  • Man er afhængig af at der er et strømstik
  • Koster som regel en smule mere.

Hvad er bedst?

Det afhænger fuldstændig af hvad du skal bruge internettet til. Hvis i skal være flere på ad gangen, så er der ingen tvivl om at en router med wifi er at fortrække, da i på den måde har et åbent wifi i kan koble jer på med alt lige fra telefoner, computere, iphone og tablets. Derudover så vil man typisk med en trådløs mobil router have en større datapakke på sit datakort hvilket gør at man ikke løber tør.

Men er det kun dig selv der skal bruge internettet når du er i sommerhus, så burde du godt kunne klare dig med en USB dongle, som heller ikke fylder særligt meget og som du sagtens bare kan have i lommen når du skal hjem igen.

Hvilken dækning har jeg i mit sommerhus?

Med et mobilt bredbånd så har du som regel dækning over alt, men det er dog meget forskelligt hvor god forbindelsen er. Hvis du ikke tidligere har tjekket dækningen i dit sommerhus, så er der flere måder at gøre det på, så du kan sikre dig at det mobile bredbånd du køber, også rent faktisk fungere når du så får det taget i brug. Her kan du vælge at tage din telefon frem og tjekke om den har et ordentligt signal når du er i sommerhuset. Et mobilt bredbånd køre nemlig på det mobile netværk hvilket også betyder at hvis dækningen på din telefon er dårlig, så kan det være at du skal vælge et mobilt bredbånd fra en anden udbyder. Du kan også tjekke dækningen ved at klikke her og se præcist hvilken udbyder du skal bestille mobilt bredbånd, og på den måde sikre dig at du ikke kommer til at bestille mobilt bredbånd fra en udbyder som slet ikke dækker dit område.

4.7/5 - (33 votes)