Der er mange, der går med drømmen om at springe ud i livet som iværksætter. Det er dog ikke altid, det lykkes, for der er ingen garanti for succes. Det handler om at have is i maven og bevise, at du tror på din idé. Herunder følger en række gode råd til dig, der drømmer om at blive iværksætter.
Tag springet – og lad være at tænke for meget
Hvis du virkelig drømmer om at blive iværksætter, handler det på mange måder om bare at tage springet. Du skal ikke tænke for meget over det, men i stedet se frygten i øjnene og mind dig selv om, at alle, der starter, er usikre i starten.
Du bør dog naturligvis tage dine forholdsregler, så du har en opsparing eller en anden indtægt, du kan leve af i starten, hvor du ikke tjener nogle penge. Du bør springe ud i det, men du skal ikke tænke så meget over det, at det blokerer for handling.
Stift den rigtige virksomhed
Når du har besluttet dig for, at du vil stifte en virksomhed, handler det om, at du skal vælge den rigtige virksomheds- eller selskabsform. Forskellen på en personlig virksomhed og et kapitalselskab er, at du hæfter personligt i en personlig virksomhed.
Det betyder, at du selv skal betale med din personlige formue, hvis du opbygger gæld, bliver sagsøgt eller går konkurs. Det skal du ikke i et kapitalselskab, hvor det i stedet er virksomhedens midler, du betaler med.
Vælger du et kapitalselskab, er det en god idé at oprette et holdingselskab samtidig. Her kan du overføre dele af dit overskud til, så de er i sikkerhed. Når overskuddet overføres til holdingselskabet (opret holdingselskab), kan kreditorer ikke gøre krav på kapitalen.
Markedsføring af din virksomhed
Det vigtigste, når du driver en virksomhed, er, at du får kunder – og du får udelukkende kunder, hvis du gør opmærksom på dig selv. Derfor bør du allerede, før du stifter din virksomhed, overveje, hvordan du vil markedsføre den og få dine første kunder.
Det hele, du bør gøre, er at gøre opmærksom på, at du er sprunget ud som selvstændig på sociale medier. Måske er der nogen i dit netværk, der kan ende med at blive kunder – eller sende nogle kunder i din retning.
Herudover kan du med fordel overveje at markedsføre din virksomhed på sociale medier og i Google, når du har fået en professionel hjemmeside. Det tager tid at opbygge en god virksomhed og en professionel hjemmeside, men det vil give pote i sidste ende.