Kan du bruge et mobilabonnement som bredbånd?

Internetdata. Gigabyte. Dataforbindelse. Mobilt Bredbånd. For nogle lyder det som fremmedord, mens andre har begreberne fuldstændig under huden. Den teknologiske udvikling har dog medvirket til, at de fleste har kendskab til internetdata og dets fantastiske muligheder.

Blandt disse muligheder er især mobilt bredbånd et bekendtskab, som du muligvis kan få væsentlige fordele ud af. Kort fortalt består et mobilt bredbånd af et simkort til et mobilabonnement, som du putter ind i en transportabel router. Derefter kan du koble dine forskellige enheder til routeren, hvilket er en genial løsning til ture på farten, en uge i sommerhuset eller blot til ældre boliger med slidte internetkabler.     

Fordele ved mobilabonnement som bredbånd

Den største fordel er givet på forhånd. Fordelen ved at bruge et mobilabonnement som bredbånd er, at du kan tage dit bredbånd under armen. Dit internet bliver mobilt. Da der er tale om et mobilabonnement, kører dit bredbånd over den samme form for dataforbindelse som din telefon. Derved sparer du en masse besvær med kabler, opsætning og en stor router, hvis ståsted afhænger af elektrikerens placering af et elstik i tidernes morgen.

Selvom der er tale om et mobilt bredbånd, så kan du sagtens bruge denne type internet som dit faste internet til hjemmet. Til ældre boliger er det ofte bedre på flere parametre at bruge et mobilabonnement til at levere data til boligens enheder.

Internettet er hurtigere grundet de ældre internetkabler, der blev gravet ned, før første mursten til byggeriet blev lagt. Derudover er internettet ofte billigere, da du betaler for en bestemt mængde af data. På den måde undgår du at betale dyre domme for ubegrænset internet, hvilket du får gennem et bredbånd via kabler.

Ulemper ved mobilabonnement som bredbånd

Der er to sider af samme mønt. For en familie med et stort internetforbrug er den begrænsede data ved et mobilt bredbånd muligvis ikke de sparede håndører værd. I de tilfælde vil ubegrænset internet gennem et bredbånd via kabler være en bedre løsning, da ”fri data” på mobilabonnementer hos nogle firmaer stadigvæk er begrænset på 1.000 GB.

Et mobilt bredbånd har en ekstra ulempe, da bredbåndet ofte har en ringere stabilitet end et kablet internet. Med tiden er der kommet større fokus på at rulle nye kabler ud til danske boliger, hvilket har ført til bedre muligheder for et hurtigt og stabilt bredbånd via kabler.

Sammenlign bredbånd og priser her hos mit-bredbaand.dk – både når du vil bruge et mobilabonnement som bredbånd eller kigge nærmere på bredbånd via kabler.

Rate this post