Langsom forbindelse: Du risikerer at miste penge, hvis din hjemmeside er langsom

En langsom hjemmeside virker som en lille ting for de fleste hjemmesideejere, men faktisk kan du risikere at miste mange penge, hvis ikke din hjemmeside loader hurtigt.

Når den besøgende klikker sig ind på din hjemmeside, forventer han eller hun, at den kan tilgås med det samme. Er der blot en lille forsinkelse, kan det have økonomiske konsekvenser for din forretning.

Sløv hastighed går ud over brugeroplevelsen

Undersøgelser fra Google Danmark viser, at de besøgende straffer din virksomhed, hvis din hjemmeside eller webshop er for langsom. Konkret viser undersøgelsen, at kunder er hele 26 % mere tilbøjelige til at anbefale din webshop eller hjemmeside, hvis loading-tiden falder fra 13 til 3 sekunder.

En del af forklaringen ligger i, at flere bruger mobiltelefonen, når de surfer på nettet – herunder også når de shopper online. Det betyder, at forbrugeren ofte er på farten og forventer, at tingene går stærkt, hvilket stiller højere krav til hastigheden.

Besøgende med en langsom internetforbindelse klikker sig væk

Ovenstående eksempel er måske nemt at forstå, da der er langt fra 13 til 3 sekunder. Intet website bør loade på over 10 sekunder, og det siger sig selv, at det går ud over brugeroplevelsen på sitet, hvis det indlæses så langsomt.

Google har udtalt, at de tager loadhastigheden med i deres overordnede vurdering af en hjemmeside. Det risikerer altså at skade dine placeringer, hvis din hjemmeside blot er et par sekunder om at indlæse.

Samtidig mister du de brugere, der har en langsom internetforbindelse, da et site, der under normale omstændigheder loader på 3 sekunder, vil være endnu længere tid om at indlæse på en langsom internetforbindelse – og så smutter den besøgende, inden han eller hun overhovedet er nået ind på din hjemmeside.

Du får ikke det optimale ud af Google Ads

Google Ads, der tidligere gik under navnet Google AdWords, er Googles annonceringsværktøj. Her kan du betale dig til gode placeringer i Googles søgeresultater, og måden, værktøjet fungerer på, er, at du betaler for hvert klik.

Hvis du har en langsom hjemmeside, betyder det, at du risikerer at betale en høj klikpris for et besøg på din hjemmeside, der aldrig finder sted i virkeligheden, da den besøgende når at forlade dit website, før det har loadet færdig.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit website loader langsomt, kan det betale sig at få en professionel Google Ads-konsulent til at opsætte din konto og efterfølgende vurdere, hvordan du får mest ud af dine annoncekroner.

Han eller hun vil vurdere, om din hjemmeside er for langsom til, at det vil give et ordentligt afkast. Du kan kontakte Google Ads-eksperten Nicolai Sørensen, hvis du ønsker et kvalificeret bud på, om din hjemmeside er for langsom til Google Ads.

Hvordan får du et hurtigere site?

Der er mange faktorer, der har indflydelse på, hvor hurtigt eller langsomt dit site loader. Sørg for, at dine billeder og filer fylder så lidt som muligt, at din hjemmeside ikke har unødvendige redirect-kæder, at koden er komprimeret og lignende.

Du kan anvende forskellige online værktøjer, som giver dig et indblik i, hvorfor din hjemmeside er langsom. De mest populære er Google PageSpeed Insights, Pingdom Tools og GTmetrix.

Rate this post